Du kender måske allerede Danmarks officielle 112 app, hvor du deler din placering (lokation) med alarmcentralen, når du ringede 112. Men ringer du fra en Android- eller iOS-smartphone, er det ikke længere nødvendigt at bruge app’en til at dele din placering (lokation) med alarmcentralen. Det gør din telefon nu helt automatisk, hvis du ringer til 112.
De danske alarmcentraler har i august 2019 og december 2019 indført et system (Advanced Mobile Location (AML) teknologi) til at stedfæste den nøjagtige position på den som ringer til alarmcentralen. Ved brug af AML i smartphones, kan mobilen ned til ca. 10 meter oplyse, hvor den – som der ringer 112 – befinder sig. Det er en teknologi som både Google (Android) og Apple (IOS) har implementeret i deres smartphones.
Mobiltelefonen registrerer, hvis der foretages et alarmopkald – 112 – og aktivere mobiltelefonens navigationssystem, hvis det ikke allerede er aktiveret. Herefter sender mobilen en sms til alarmcentralen med den nøjagtige position. Hvis der er meget lidt strøm på mobiltelefonen, vil teknologien ikke aktivere navigationssystemet, idet opkaldet til alarm 112 er prioriteret højere end den nøjagtige position (således man sikre, at der kan blive slået alarm).
Det betyder fremadrettet, at du ikke behøver at bekymre dig om, at huske at bruge app’en, således alarmcentralen får den nøjagtige placering. Den vil de få, når der ringes 112 fra mobiltelefonen. Ca. 98 % af alle de opkald som kommer fra mobiltelefoner til alarmcentralen har nu denne teknologi.
Teknologien bruges ikke alene i Danmark, men i mange lande i både EU og uden for EU.
Bruger du derimod ikke en smartphone, hvor der fx er navigation i og/eller AML, skal du fortsat være opmærksom på, hvordan du eventuelt kan oplyse din position i tilfælde af en nødsituation
0 Kommentarer