Eniro begynder digital visning af danske søkortdata, efter de har indgået aftale med Geodatastyrelsen. Det betyder, at du fremover gratis kan tilgå de danske søkortdata, via Eniros kortløsning.
Allerede i dag viser Eniro søkortdata for hhv. Norge, Sverige samt Finland, og inden sejlladssæsonen 2019 starter, forventer Eniro også at vise danske søkortdata.
Der har længe været et stort ønske om, at danske søkortdata blev gratis og offentligt tilgængelige. Tidligere krævede det, at man købte kortet fysisk eller en digital adgang til kortet, hvilket er relativt dyrt, især for brugere som kun anvender kortet sporadisk til planlægning af små lokale ture osv. Det kunne fx være kajakroere. Da kortet fortsat ikke må bruges til navigation, skal man formentlig stadig købe kortet fysisk eller en digital adgang til kortet, hvis man har behov for et mere præcist og detaljeret søkort.
Kortløsningen må ikke bruges til navigation, men skal ses som en hjælp i forhold til sejladsplanlægning og generel orientering til søs
Kortet
Eniro vil hver 14. dag modtage en opdatering fra Geodatastyrelsen af de danske søkortdata. På kortet kan man se farvandsmærker, sejlruter, havdybde og meget mere. Du kan finde kortet her: https://kartor.eniro.se/?c=62.300000,14.100000&z=5&l=nautical eller bare gå ind på
https://kartor.eniro.se/ og vælge “Sjökort mm” øverst til højre af kortet
0 Kommentarer