Hvis du eller andre ombord på det skib du fører skal ud og dykke, skal du anvende signalflaget A (Alpha) når der er dykkere i vandet.

Med signalflaget A signalere du til andre fartøjer, at “Jeg har dykker ude. Hold godt klar med langsom fart”, således de bliver bekendt med at der er dykkere i vandet så de kan være opmærksomme. Det anbefales at dykkere ikke fjerner sig mere end 30 meter fra flaget, og at fartøjer som passere holder en afstand af mindst 50 meter. Det styrker sikkerheden for dykkerne i vandet, at de viser at de er til stede, ligesom fartøjer kan holde afstand for at undgå at ramme en dykker med fx skruen. Du skal derfor have respekt for signalflaget A, uanset om du er dykker eller fører af et fartøj.

Dykkere er forpligtet til at anvende signalflaget A, ligesom at fartøjer er forpligtet til at respektere flaget jf. regel 27 i De internationale søvejsregler samt Bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande. Overtrædelse straffes med bøde.

Signalflag A ser således ud:

Læs mere om sikkerhed for fritidsdykkere hos Søsportens Sikkerhedsråd.


0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *