DMI har onsdag udsendt et varsel (kategori 3: meget farligt vejr) om forhøjet vandstand i bl.a. Køge Bugt. Det har også betydning for farvandet i Kalveboderne mellem Amager og Sjælland.

Hvidovre Kommune skriver på deres hjemmeside, at kommunen arbejder sammen med Hovedstadens Beredskab for bedst muligt at forebygge eventuelle skader ved den forhøjede vandstand. Ifølge kommunen, vil der torsdag den 19. oktober fra kl. 12 blive udlagt watertubes på Hvidovre Strandvej på strækningen mellem Hvidovre Havn og Langhøjskolen. Du kan læse mere og holde dig opdateret på kommunens hjemmeside.

Der er allerede meget højere vandstand end normalt i Kalveboderne, og seneste meldinger er at vandet kun er ca. 20 cm fra at nå overkanten på molen i Hvidovre Havn omkring kl. 15:30.

Ifølge DMI, gælder deres varsel i forhold til forhøjet vandstand fra i morgen fredag den 20. oktober 2023, kl. 13:00 til lørdag den 21. oktober 2023, kl. 10:00. Dette er deres (DMI) nuværende prognose, som kan ændre sig.

Følg anvisningerne fra Hvidovre Kommune og Hovedstadens Beredskab, og hold dig opdateret på deres respektive hjemmesider (link ovenfor).


0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *